Headhunting
Du ansætter ikke kun kompetencer, erfaring og faglighed. Du tilfører organisationen mental programmering.
Fra 22.000 kr. ex. moms
Når en virksomhed ansætter en ny medarbejder, tilfører den ikke kun kompetencer, erfaring og faglighed. Den tilfører et menneske med mentale programmeringer, som påvirker, hvordan vedkommende tænker, reagerer, samarbejder, træffer beslutninger og performer. Det får betydning langt ud over den enkelte stilling – for lederen, teamet, kulturen og organisationens samlede performance.
Vores headhunting tager derfor udgangspunkt i hele mennesket: både de faglige kompetencer og de mentale forudsætninger for at lykkes i netop den rolle, det team og den organisation, kandidaten skal være en del af.
Det rigtige menneske skal ikke kun kunne løse jobbet. Det skal kunne bidrage til den performance, virksomheden ønsker at skabe.
Når det rigtige CV ikke bliver den rigtige ansættelse
De fleste virksomheder kender det. På papiret så kandidaten rigtig ud. Erfaringen var relevant, kompetencerne matchede, samtalerne gik godt, og referencerne var positive. Alligevel fungerede det ikke. Måske blev der skabt mere kontrol end ansvar. Måske havde personen svært ved at træffe beslutninger under pres, håndtere kritik eller stå i konflikter. Måske påvirkede personen teamets dynamik og energi på en måde, ingen havde forudset.
Det skyldes sjældent manglende kompetencer. Oftere at man ikke vurderede hele det menneske, man ansatte.
CV
Fortæller, hvad et menneske har lavet.
Kompetencer
Fortæller, hvad et menneske kan.
Personlighed
Fortæller om menneskets karakteristiske måde at være på.
Men ingen af dem fortæller, hvad der sker, når mennesket bliver presset, kritiseret, usikker eller møder modstand.
Her får den mentale programmering afgørende betydning.
Vi leder ikke kun efter den bedste kandidat
Vi leder efter det rigtige match mellem menneske, rolle, team og organisation. Erfaring, kompetencer, resultater, motivation og personlighed er fortsat en central del af vurderingen. Vi tilfører et ekstra perspektiv.
Med afsæt i Subkognitiv Programmering™ ser vi også på de automatiske tanke- og følelsesmønstre, som påvirker kandidatens forhold til ansvar, præstation, kontrol, fejl, kritik, konflikter, forandring, anerkendelse, beslutninger og samarbejde.
To kandidater med næsten identiske kompetencer kan skabe vidt forskellige resultater i den samme rolle. Den ene skaber tillid, ansvar og fremdrift. Den anden skaber – uden at være bevidst om det – kontrol, tilbageholdenhed, konflikter eller usikkerhed.
Derfor ser vi ikke kun på, om kandidaten kan løse opgaven – men på, hvordan mennesket bag kompetencerne vil fungere, når jobbet bliver virkelighed.
Headhunting i praksis
En stærk rekruttering handler ikke kun om at finde en kandidat, der kan løse opgaven – men om at finde det menneske, der kan lykkes i teamet, under ledelsen og i kulturen.
For det er sjældent selve jobbet, der aktiverer vores mentale mønstre. Det er alt det udenom.
Den samme kandidat kan præstere stærkt i én organisation og have svært ved det i en anden – med præcis de samme kompetencer. Derfor ser vi både på de mentale programmeringer, der kan være en styrke i rollen, og dem, der kan blive begrænsende, når presset stiger.
Kan være en styrke
Ansvarlighed, handlekraft, vedholdenhed, ro under pres, mod til at træffe beslutninger og evnen til at skabe stærke relationer og samarbejde.
Kan blive begrænsende
Et stærkt behov for kontrol, frygt for at fejle, svært ved at sætte grænser, behov for anerkendelse, konfliktskyhed eller en tendens til at holde sig tilbage.
Det betyder ikke, at kandidaten er rigtig eller forkert. Det afgørende er, hvordan kandidatens samlede mentale programmering matcher den konkrete rolle og den organisatoriske virkelighed, personen skal fungere i.
Sådan foregår forløbet
Vi rekrutterer til alle typer stillinger – fra funktionær og specialist til mellemleder og C-level. Uanset hvilken stilling der skal besættes, følger vi altid den samme proces:
-
1
Job & InnerProfile
Sammen med den rekrutterende leder afdækker vi de faglige krav, opgaver og udfordringer i rollen – og den kultur, ledelsesstil og det team, kandidaten skal lykkes i. Derefter udfylder vi en InnerProfile, som beskriver, hvad rollen kræver af kandidatens forhold til sig selv, til opgaven og til andre – fx i mødet med pres, ansvar, kontrol, forandring, konflikter, kritik og samarbejde.
-
2
Shortliste og Innermotion Assessment
De 5 stærkeste kandidater gennemgår vores Innermotion Assessment. Resultatet holdes op mod Job & InnerProfilen – så vi ser, hvilke mentale programmeringer der kan løfte kandidatens performance i rollen, og hvilke der kan begrænse kandidaten selv, teamet eller organisationen.
-
3
Præsentation af kandidater
Vi præsenterer 3–5 kandidater for den rekrutterende leder – med et beslutningsgrundlag, der rækker langt dybere end CV og samtaler.
Ikke hvem der kan besidde jobbet – men hvem der har de bedste forudsætninger for at lykkes i det.
To måder at samarbejde på
Vælg mellem en fuld rekruttering eller et add-on til jeres egen rekrutteringsproces.
Fuld rekruttering
Innermotion står for hele forløbet – fra Job & InnerProfile og search til Innermotion Assessment og præsentation af 3–5 kandidater.
Add-on til jeres egen rekruttering
I står selv for rekrutteringen. Innermotion vurderer kandidaterne i slutfeltet med et Innermotion Assessment, så I får et dybere grundlag for den endelige beslutning.
Alle priser er ex. moms
Prisen er ex. moms
Hvem tilfører I jeres organisation?
En nyansættelse påvirker langt mere end den stilling, der skal besættes. Det rigtige menneske kan løfte et team, skabe fremdrift og styrke kulturen. Et forkert match kan trække i den modsatte retning – også selvom kompetencerne på papiret var de rigtige.
Står I over for en vigtig ansættelse?
Lad os tage en samtale om det næste menneske, I ønsker at tilføre jeres organisation.
“Hver gang du ansætter et menneske, tilfører du ikke kun organisationen kompetencer. Du tilfører også mental programmering.”
Henriette Isabella Riisberg
CEO hos Innermotion, Founder af Subkognitiv Programmering