Henriette Isabella Riisberg
CEO, Innermotion
Founder af Subkognitiv Programmering
Henriette Isabella Riisberg har gennem 30 år arbejdet med menneskelig udvikling og performance for at forstå de mekanismer, der ligger bag den måde, mennesker tænker, føler, reagerer og handler på.
Samtidig har hun mere end 10 års erfaring inden for HR, ledelse, lederudvikling, rekruttering og organisationsudvikling. Hun har blandt andet arbejdet som Global HR Chef, HR Business Partner og HR Rådgiver.
Med mere end 1.500 rekrutteringssamtaler bag sig har Henriette mødt mennesker på tværs af fagligheder, funktioner og organisatoriske niveauer og arbejdet tæt med både medarbejdere, ledere, teams og organisationer.
Gennem årene blev én ting stadig tydeligere:
Der kan være stor forskel på det potentiale et menneske har – og det potentiale mennesket faktisk formår at bringe i spil.
Det blev et centralt omdrejningspunkt i Henriettes arbejde. For parallelt med sin erhvervsmæssige karriere har hun gennem 30 år arbejdet med sindet og særligt det subkognitive niveau – den mentale autopilot, hvor automatiske tanke- og følelsesmønstre ligger gemt og påvirker os, uden at vi bevidst om det
Arbejdet begyndte som et mangeårigt selvstudie i menneskets sind, energipsykologi og de mekanismer, der ligger bag vores automatiske tanker, følelser og reaktioner. Gennem årene har Henriette undersøgt, afprøvet og kombineret forskellige tilgange, metoder og værktøjer og samtidig arbejdet praktisk med et stort antal mennesker, som har stillet sig til rådighed i udviklingen af hendes metode.
Problemstillingerne har været vidt forskellige. Det har blandt andet handlet om selvværd, frygt, præstationspres, relationer, stress, uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, begrænsende overbevisninger og mennesker, der på forskellige områder af livet oplevede at sidde fast. Men på tværs af de mange forskellige udfordringer begyndte Henriette at se den samme underliggende mekanisme igen og igen: En mental programmering, der automatisk påvirkede menneskets tanker, følelser, reaktioner og handlinger.
Det afgørende spørgsmål blev derfor ikke kun, hvorfor disse mønstre opstår og fastholdes, men især hvordan de kan forandres.
For hvorfor kan et menneske vide præcis, hvad det ønsker at gøre anderledes og alligevel blive ved med at gentage de samme tanker, følelser, reaktioner og handlinger? Hvorfor holder et dygtigt menneske sig tilbage? Hvorfor reagerer vi på bestemte måder, selvom vi rationelt ved bedre? Og hvorfor kan frygten for at fejle, blive kritiseret, afvist eller ikke være god nok få så stor indflydelse på vores valg, relationer, trivsel og performance?
Det centrale spørgsmål blev derfor:
Hvordan forandrer vi de tanke- og følelsesmønstre, der ligger under den bevidste tænkning og automatisk påvirker den måde, vi reagerer og handler på?
Gennem årtiers selvstudie, praktisk arbejde, afprøvning og videreudvikling voksede en metode gradvist frem. En metode, hvor Henriette med afsæt i energipsykologiske principper arbejder med at identificere og omprogrammere de tanke- og følelsesmønstre, der ligger i den mentale autopilot.
Denne mangeårige udvikling har ført til Subkognitiv Programmering™.
Subkognitiv Programmering™ er et teoretisk rammeværk og en terapiform til identifikation, forståelse og omprogrammering af automatiske tanke- og følelsesmønstre under den bevidste tænkning. Som en del af metoden har Henriette udviklet de mentale værktøjer Sub Reprogramming og Sub Release, som anvendes til at arbejde med eksisterende mentale programmeringer og etablere nye, mere støttende tanke- og følelsesmønstre.
Man kan betragte den mentale programmering som en form for indarbejdet software. De eksisterende programmeringer kan påvirke den måde, vi automatisk tænker, føler, reagerer og handler på. Når programmeringerne forandres, ændres det indre udgangspunkt – og dermed skabes mulighed for andre reaktioner, handlinger og resultater.
Det var her, forbindelsen til organisationens performance blev tydelig.
For vi efterlader ikke vores mentale programmering derhjemme, når vi går på arbejde. Vi tager den med. Ind i lederrollen, ind i teamet, ind i mødelokalet, ind i konflikterne, ind i beslutningerne og ind i relationerne. Og dermed også ind i organisationens kultur og performance.
På baggrund af denne forståelse har Henriette Isabella Riisberg skabt Innermotion og udviklet The InnerMotion Performance Model, som forbinder det subkognitive niveau med den organisatoriske virkelighed.
Innermotion er dermed kulminationen på to spor, der har fulgt Henriette gennem en stor del af hendes arbejdsliv: Arbejdet med mennesket indefra – og arbejdet med organisationen udefra.
Henriette Isabella Riisberg på papiret
Founder & CEO, Innermotion
Founder af Subkognitiv Programmering
Erhvervserfaring
Subkognitiv Programmering - Henriette Riisberg Counselling
HR Consulting – People, Passion & Performance
Global HR Manager – Universal Robots
HR Business Partner – Universal Robots
Diætist, Sundhedsguiderne
Life & Business Coach
Uddannelse
HD i Organisation & Ledelse
Finansøkonom
Bachelor i Sundhed og Ernæring
Kognitiv coach & Terapeut. Energipkologi
Erfaring inden for
HR, ledelse & organisationsudvikling
Recruitment & Search
Leadership & People Performance
Mental & følelsesmæssig programmering
Sundhed og Kostvejledning
30 års selvstudie og erfaring med mental og følelsesmæssig programmering
10+ års erfaring med HR, ledelse,lederudvikling, organisationsudvikling & Rekruttering